Den
russiske regering stopper hullet i budgettet med midler fra
oliefonden. Bekymrende mener nogle, kun fornuftigt mener andre.
22.08.13 Den
russiske økonomi har tabt pusten. I 2012 faldt væksten fra 4,7% i
første kvartal til 2,2 % i fjerde og i 2013 er væksten til trods
for høje oliepriser gået helt i stå og arbejdsløsheden begyndt at
stige.
De russiske statsfinanser ser stadig sunde ud, men
renser man de økonomiske nøgletal for olie- og gasindtægter kører
Rusland med et underskud på finansloven svarende til 11 procent af
BNP. Det bekymrer den russiske regering. Olieprisen ligger i dag på
over 100 dollars per tønde — lysår fra de 13 dollars prisen lå
på i 1998. Af samme årsag har man vedtaget den såkaldte
budgetregel, som trådte i kraft 1. januar i år. Hvis olieprisen
overstiger gennemsnittet for de sidste fem år, skal
eksportindtægterne tilgå den russiske pendent til den norske
oliefond Reservefonden, indtil den udgør 7 % af BNP. Tilsvarende
skal Rusland kunne tære på Reservefonden, hvis olieprisen ligger
under gennemsnittet for de sidste fem år.
Forrykt
Kritikere
af
loven mener, at budgetreglen bremser den økonomiske udvikling. Økonomen Aleksandr Ajvazov mener, at situationen
er grotesk: i stedet for at investere i sundhed og uddannelse
pumper man Ruslands oliemilliarder i Reservefonden, hvor de blandt
andet bruges til at opkøbe statsobligationer, som USA og en række
europæiske lande har udstedt for at dække deres underskud på
statsfinanserne. Samtidigt må russiske statsbanker optage lån i
Vesten.
i praksis har
regeringen valgt at fortolke budgetreglen på en måde, der hverken
stiller tilhængere eller modstandere tilfredse: den overholdes, men kun delvistSkulle det komme til endnu en global krise frygter Ajvazov,
at USA og EU vil tvinge russiske banker til at tilbagebetale deres
gæld før tid, ligesom det skete i 2008. Og Rusland vil næppe få
lov til at sælge ud af europæiske og amerikanske statsobligationer,
mener Ajvazov og erindrer om finansminister Gaithners besøg i Tokyo
efter tsunamien i 2011, hvor den japanske regering formentligt blev
advaret kraftigt om at sælge ud af de amerikanske gældspapirer.
Sporene skræmmer
Liberale økonomer som tidligere
finansminister Aleksej Kudrin, mener derimod ikke, at der er nogen vej uden om. Budgetreglen ikke bare sikrer
statsbudgettet mod udsving i olieprisen, den beskytter også mod en
styrkelse af rublen i perioder med høje lave oliepriser og en
svækkelse af rublen i perioder med lave oliepriser — en mekanisme
Rusland godt kunne have brugt fra 2000 til 2012, da Rusland tjente to
trillioner dollars på salg af gas, olie og olieprodukter. I samme
tidsrum steg rubelkursen 140% overfor dollaren og vareimporten sneg
sig fra $60 mia dollars op til 440 mia i 2012 til stor skade for
russiske producenter.
Tager
af kassen
Meningerne om budgetreglen er således delte. Og i praksis har
regeringen valgt at fortolke budgetreglen på en måde, der hverken
stiller tilhængere eller modstandere tilfredse: loven om
Reservefonden tillader nemlig et eventuelt eksportoverskud at blive
brugt på et eventuelt underskud på finansloven. Og det er præcist,
hvad der er sket i år. Af de 855,7 mia rubler, der burde have fundet
vej til Reservefonden, er 142 mia blevet brugt til at lukke hullet i
finansloven, og regeringen forbeholder sig ret til at tage endnu 300
mia fra fonden i indeværende år.
Kilder:
Ненефтегазовый дефицит угрожает всей экономике
Бюджетное правило - ручной тормоз для экономики России
Правила игры