Partnerskab med forbehold

 

 

Der ligger tunge realpolitiske årsager bag underskrivelsen af den russisk-kinesiske gasaftale. Foto: elise.com.ua

12.06.14 Stemningen var euforisk, da russisk fjernsyn transmitterede fra underskrivelsen af kæmpekontrakten mellem russiske Gazprom og det kinesiske energiselskab CNPC. På stationen NTV blev de russiske forhandlere skildret som nogle seje gutter, der havde bidt sig fast i forhandlingsbordet og efter et døgn næsten uden søvn landet, hvad præsident Vladimir Putin kaldte en epokegørende aftale. Kontrakten har en samlet værdi på 400 mia dollars, og den sikrer Kina leverancer på 38 mia kubikmeter naturgas årligt over de næste 30 år. Og mindsker Ruslands mangeårige afhængighed af det europæiske marked.

På grænsen af det rentable
Nu — tre uger efter underskrivelsen — er det imidlertid stadigt usikkert, hvor fantastisk aftalen rent faktisk er for Rusland.  Økonomisk i hvert fald. 400 mia for 38 mia kubikmeter gas i 30 år giver en pris på omkring 350 dollars per 1000 m3, hvilket er under både den pris Gazproms europæiske kunder i gennemsnit betaler og de 385 dollars Gazprom kræver af det nye regime i Ukraine. Prisen er knyttet til olieprisen og kan derfor både stige og falde over de næste 30 år.
Ifølge erhvervsavisen RBK skal prisen nødigt falde, for 350 dollars på grænsen af, hvad der er rentabelt. Den gas, der fra 2018 skal sive ud til de kinesiske forbrugere, skal nemlig komme fra to ikke udbyggede felter i det østlige Sibirien, Tjajanda og Kovykta. Felterne har indtil nu ligget for langt fra markederne i Europa, og det har ikke har kunnet betale sig hverken at starte produktion op eller anlægge rørledninger.
Det kan det nu, og projektet vil med præsident Putins ord blive «verdens største byggeplads over de næste fire år". Der skal efter planen anlægges en 3200 km lang rørledning med en kapacitet på 61 mia kubikmeter mellem felterne i Sibirien og Vladivostok. Rørledningen kommer til at bære navnet Sila Sibiri - Sibiriens styrke. Alt i alt forventes investeringerne på den russiske side af løbe op i 55 mia, udgifter som Gazprom efter alt at dømme skal afholde ud af kubikmeterprisen.
forsyningerne af russisk gas vil stille Kina stærkere i prisforhandlinger med eksportører af flydendegjort gas
Dyrekøbt aftale
Hvor de penge skal komme fra, er et åbent spørgsmål. 55 mia svarer til, hvad Rusland brugte på vinter-OL i Sotji og halvdelen af Gazprom-aktiernes samlede værdi på 97 mia dollars. En ny aktieemission menes ikke at være en løsning, da markedet formodentligt vil reagere negativt. Russiske analytikere spekulerer i, om Kreml bliver nødt til at afskaffe Gazproms monopol på eksport af gas og lade andre spillere til faddet, fx Rosneft, der sidste år overhalede Exxon, som verdens største aktienoterede energiselskab. Der verserer også rygter om, at der måske er indgået en aftale om kinesisk overtagelse af en stor aktiepost i selvsamme Rosneft, der i dag er 60 statsejet.

Klart signal til Vesten?
I kølvandet på kæmpekontrakten har flere iagttagere understreget, at mulighederne for at presse Rusland er ved at svinde ind.
- [Aftalen] underskrives midt under krisen omkring Ukraine, hvilket understreger, at EU-landenes sanktioner mod Rusland på sigt er af mindre betydning, når Moskva nu har store perspektiver for afsætning af gas og olie i mod øst, udtalte vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge til Ritzau.
Rusland vil imidlertid ikke kunne klare sig uden Europa de næste mange år. De 38 mia m3, som Gazprom skal pumpe mod øst fra 2018 og 30 år frem, svarer omtrent til den mængde gas Tyskland aftager hvert år. I 2013 pumpede det russiske statsselskab 161 mia m3 gas mod vest. Man mener at gasfelter i det østlige Sibirien kan levere helt op til 200 mia m3 gas, men det vil tage år at udbygge produktionen.

Fra Goliat til David
Selv når Sila Sibiri står færdig menes Gazprom kun at have en markedsandel på 6 procent af det kinesiske gasmarked. Dermed vil Gazproms forhandlingsposition i Kina de næste mange år også være meget ringere end på det europæiske, hvor Gazprom har en markedsandel på næsten 25 procent. Den gas Rusland sælger til Europa kommer fra felter på Jamal i det nordvestlige Sibirien. Indtil Rusland får anlagt rørledninger, der kan føre gas herfra  til det vestlige Kina, så er det kinesiske marked ingen reel erstatning for det europæiske.

det, der tilsyneladende gjorde udslaget var, at præsident Putin personligt dukkede op til forhandlingerne med nogle indrømmelser, som Gazprom hverken havde kunnet eller måttet giveInteressante indrømmelser
Selvom aftalen på sigt vil undergrave Vestens muligheder for at presse Rusland, kan man få den tanke, at det netop var de vestlige sanktioner, der fik parterne til at indgå aftalen nu. De russisk-kinesiske forhandlinger har nemlig stået på i 10 år og det, der tilsyneladende gjorde udslaget var, at præsident Putin personligt dukkede op til forhandlingerne med nogle indrømmelser, som Gazprom hverken havde kunnet eller måttet give:
for at gøre prisen mere spiselig friholder Rusland gasproduktionen på Tjajanda og Kovykta for skatter og afgifter mod at Kina fritager den russiske gas for importtold.

Kringsatt av fiender
Der er efter alt at dømme en tag-eller-betal-klausul i kontrakten, dvs. at den kinesiske side forpligter sig til at betale for 38 mia m3 gas uanset om det reelle forbrug viser sig at være lavere. Denne type klausuler er på vej ud af de kontrakter, Gazprom indgår med sine kunder i Europa. Alligevel giver kontrakten ikke meget mening for Moskva rent økonomisk. Omvendt har Rusland, der i den grad har satset på magtpolitik snarere end på en modernisering af sin økonomi, ikke ret mange andre muligheder.
Moskva har med sin kurs overfor Ukraine nemlig malet sig op i et hjørne. I efteråret 2013 vred Kreml armen om på præsident Janukovitj for at få Ukraine til at opgive en associeringsaftale med EU og i stedet indgå i den såkaldte Euroasiatiske økonomiske Union med Rusland, Hviderusland og Kazakhstan. Operationen lykkedes, men førte som bekendt til et kup i Kiev, og den nye præsident Porosjenko er langt mere europæisk orienteret end sin forgænger.
Den 29. maj indgik Rusland, Kazakhstan og Hviderusland så aftale om oprettelse af den Eurasisk økonomisk union uden Ukraine. En union, der har et samlet BNP, der blot er 12 procent større end det russiske og som næppe vil løfte de tre landes økonomier væsentligt. Og ugen efter blev det klart, at USA og EUs sanktioner nu også spænder ben for Ruslands forsøg på at føre en rørledning syd om det uregerlige Ukraine.

Langsigtet sats
Derfor havde Kreml ikke andet valg end at indgå den på papiret ikke særligt givtige aftale med Kina, som måske bedst kan beskrives som et investering. Det er et stort skridt mod en livsnødvendig diversificering af den russiske gaseksport, et skridt som vil bringe tiltrængt kapital til det tyndt befolkede Sibirien, der har oplevet en omfattende fraflytning siden Sovjets sammenbrud. Og det er også et stort skridt mod opbygning af en fælles energi-infrastruktur mellem Rusland og Kina. Aftalen har givet fornyet håb om, at det vil kunne betale sig at udbygge gasudvindingen i Østsibirien yderligere. Endelig har russiske energisesskaber planer om at anlægge flere vandkraftværker i området, hvis Kina skulle være interesseret i russisk elektricitet, når den nuværende femårsplan udløber i 2015.
Endvidere står Ruslands rustningsindustri utvivlsomt på spring, hvis Ukraines kurs mod vest skulle betyde, at landet ikke længere kan sælge våben til Kina.

Forbehold
Også fra kinesisk side er der primært tale om et fornuftsægteskab. Efterspørgslen efter gas forventes at stige voldsomt i Asien over de næste år, og forsyningerne af russisk gas vil stille Kina stærkere i prisforhandlinger med eksportører af flydendegjort gas (LNG). Det vil måske endda kunne presse verdenspriserne ned.

En egentlig russisk-kinesisk pagt rettet mod Vesten ligger derimod ikke lige for. Det er intet tilfælde, at Kina i FN afholdt sig fra at stemme for resolution 68/262, der fordømte Ruslands annektering af Krim. Beijings udenrigspolitik baserer sig på statslig suverænitet og  ikke-indblanding i andre nationers forhold. Den russisk arrangerede folkeafstemningen på Krim er bestemt ikke noget, der må skabe præcedens i hverken Tibet eller Xinjiang.

KILDER:
"Газпром" подтянул Китай к Европе
Что такое "китайский разворот"
Россия будет продавать газ Китаю с минимальной рентабельностью
 Россия и Китай подписали контракт о поставках газа
«Китайцы используют в переговорах общую геополитическую ситуацию»
Китай готов привязать Россию сетямиwww.ntv.ru/novosti/980456
«Газпром» может потерять монополию на китайском направлении
"Газпрому" дадут денег на Китай
Inozemtsev
Counting the Cost - Russia and China: Strategic allies? 
Vertrag geschlossen Russland liefert jetzt Gas an China
Was Putins Gas-Deal für Europa bedeutet
Der lachende Dritte
30 Jahre russisches Gas für China