22.05.11 Med en årlig eksport på 250 mio tons råolie burde Rusland ikke mangle benzin. Ikke desto mindre er det lige præcist, hvad flere russiske provinser gjorde sidst i april. Præmierminister Vladimir Putin krævede som sædvanlig omgående handling. Årsagerne skulle findes og de skyldige stilles til ansvar for deres handlinger.
Forløbet er imidlertid ikke de store mysterium. Da den usikre situation i Nordafrika og Mellemøsten i begyndelsen af 2011 begyndte at presse olieprisen i vejret, steg benzinpriserne i Rusland også. Det er ikke godt i et valgår og præmierminister Vladimir Putin beordrede olieindustrien til at sænke priserne på det russiske hjemmemarked. Men dermed forsvandt også olieselskabernes tilskyndelse til at forsyne hjemmemarkedet. I stedet valgte de at øge eksporten til markeder, hvor priserne lå 1,5-2 gange højere. To måneder senere begyndte lagrene i tyve russiske delstater at slippe op og situationen blev forværret, da såningen begyndte på markerne og en række raffinaderier blev lukket ned for istandsættelse.
En
så eklatant mangel på økonomiske forståelse bringer mindelser
om Gorbatjovs alkohol-politik midt i firserne. Generalsekretærens
strikse love førte til en kraftigt fald i statens indtægter fra
afgifter på vodka og anden spiritus og de førte også til
mangel på sukker og gær — uundværlige ingredienser for
hjemmebrændere.
Nu har Putin, i modsætning til Gorbatjov, i 11 år stået i spidsen for en af verdens største markedsøkonomier, og det burde således være præmierministeren selv, der
bliver stillet til ansvar. Men - eftersom Putin er urørlig - så
det er olieindustrien, der bliver straffet. Sådan da.
Energiministeriet og industrien er blevet enige om, at standse
olieeksporten helt i en måned mod at industrien må hæve prisen
med 5%. Vel og mærke i forhold til de nuværende høje priser, så
benzinpriserne nu bliver højere, end de var i februar, da Putin
tvang industrien til at fastfryse priserne. De russiske
olieselskaber med statens mellemkomst har blevet indgået en
kartelaftale.