Fædrelandskærlighed på mode

 

 

14.05.11 ”Hvis du er ung, russisk statsborger, oprigtigt elsker dit fædreland og føler dig tiltrukket af romantikken i efterretningsgerningen, så kan du her læse mere om, hvordan du bliver medarbejder i Ruslands ydre efterretningstjeneste.”
 Sådan står der at læse på den russiske efterretningstjeneste SVRs hjemmeside. Efter sommerens optrævling af en russiske spionring i USA er de russiske efteretningstjenester tilsyneladende mere populære end nogensinde. Den mest fotogene af de 11 udviste amerikanske statsborgere, Anna Chapman, har nærmest fået status som realitystjerne. Hvad sker der? 
Vore egne hemmelige tjenester FE og PET spiller bestemt hverken på fædrelandskærlighed eller romantiske følelser i deres rekruttering. Den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst skriver blot, at den tilbyder ”fascinerende og usædvanlige professionelle udfordringer.” Den britiske efterretningstjeneste lokker med en ”absorbing career” på den globale efterretningsarena. Selv CIA holder sig på måtten: ”Gør en forskel i din karriere. Overvej de globale jobmuligheder i CIA. Vi søger efter en bred vifte til det vigtige job det er at holde Amerika sikkert.” 

Så hvorfor dog henvende sig til russernes romantiske og patriotiske følelser? Og skal man være foruroliget over, at SVR gør det? Ret beset bør man være glad for, at efterretningstjenesten og dens indenlandske modpart FSB ikke længere har hals og håndsret over de dygtigste studenter fra Ruslands bedste universiteter, men er nødt til at tiltrække arbejdskraft på lige fod med andre institutioner og virksomheder. Og når SVR spiller på romantik og patriotisme – så er det formodentlig fordi sådanne undertoner rent faktisk tiltrækker unge dygtige russere. Og også det burde man egentligt glæde sig over For blot 12 år siden var Rusland et økonomisk og politisk u-land og udvandringen var massiv. At russerne er stolte af deres land er vel en forudsætning for, at landet kan konsolidere sig selv som stat efter 70 års totalitarisme og anti-nationalisme. 
Der er ikke andet for end at læne sig tilbage og håbe på, at russernes patriotisme ikke løber af sporet. For hvis der er en ting, der glimrer ved sit fravær på SVRs hjemmeside, så er det selvkritik. Mens man på Bundesnachrichtendiensts finder svar på spørgsmål som: ”Hvordan arbejder vi? Hvordan er vi organiseret? Hvem kontrollerer os?” så nævnes sådanne punkter slet ikke, på SVRs hjemmeside. Og dét kan blive et problem. Spionage kan vinde og i nogle tilfælde forebygge krige, men det er langt fra noget produktivt erhverv. Rusland står over for enorme ikke-militære udfordringer, som det kræver unge patriotiske hjerner at løse. Efterretningstjenesten kan ikke alene indhente de førende industrinationer. Det kan kun et gennemmoderniseret Rusland med et gennemsigtigt bureaukrati, en stærk forskning og et erhvervsklima, hvor der er plads til både store og små firmaer. Men det er en helt anden historie.